Den ultimative og mest komplette encyklopædi om den fantastiske blobfisk. Alt hvad du nogensinde har villet vide!
Blobfisken tilhører familien Psychrolutidae, også kendt som dybhavs-ulkfamilien. Her er den fulde taksonomiske klassifikation:
Navnet "Psychrolutes" kommer fra det græske ord "psychrolouteo" som betyder "at bade i koldt vand" – en passende betegnelse for en fisk der lever i de iskoldedybder!
Blobfisken er en af de mest unikke skabninger i havet, med en krop der er specialdesignet til livet i de dybeste dele af oceanet.
Gelatinøs krop: Blobfiskens krop er primært sammensat af en gelatinøs masse med en densitet der er en smule lavere end vand. Dette giver den mulighed for at flyde over havbunden uden at bruge energi på at svømme. Den har næsten ingen muskelmasse overhovedet.
Ingen svømmeblære: I modsætning til de fleste andre fisk har blobfisken ingen svømmeblære. En svømmeblære ville blive knust af det enorme tryk i dybhavet. I stedet er hele dens krop designet til at modstå trykket.
Udseende ved dybden: Nede på sin naturlige dybde (600-1.200 meter) ser blobfisken faktisk ud som en helt normal, ganske almindelig fisk. Det er først når den bringes op til overfladen, at det reducerede tryk får dens krop til at "kollapse" og udvide sig – og det er her det berømte "grimme" udseende opstår.
Størrelse: En typisk blobfisk er omkring 30 centimeter lang og vejer cirka 2 kilogram. Den kan dog blive op til 38 cm i særlige tilfælde.
Ved 1.000 meters dybde er trykket ca. 100 atmosfære – det svarer til at have vægten af 100 kg presset mod hvert eneste kvadratcentimeter af kroppen! Blobfiskens gelatinøse krop er perfekt tilpasset dette ekstreme miljø.
Blobfisken er en dybhavsfisk med et relativt begrænset udbredelsesområde, primært i det sydøstlige Stillehav og det Indiske Ocean.
Geografisk udbredelse: Blobfisken findes primært ud for kysterne af det sydlige og sydøstlige Australien, omkring Tasmanien og ud for New Zealands kyst. Den er også observeret i farvandene omkring de sydlige dele af det Indiske Ocean.
Dybde: Den lever typisk i dybder mellem 600 og 1.200 meter under havoverfladen. Disse dybder er langt under sollysets rækkevidde, i den såkaldte "bathypelagiske zone" – en mørk, kold verden med enormt tryk.
Havbunden: Blobfisken opholder sig primært lige over havbunden, hvor den driver langsomt rundt og venter på at bytte svømmer forbi. Den foretrækker bløde, mudrede bundforhold.
Temperatur: Vandtemperaturen i blobfiskens habitat er typisk mellem 2-4°C – iskoldt sammenlignet med overfladevand.
Mindre end 5% af verdens oceanbund er blevet udforsket i detaljer. Det er muligt at blobfisken lever i langt større områder end vi kender til – der er bare ingen der har kigget endnu!
Blobfisken lever et stille og fredeligt liv i dybhavet. Den er ikke netop den mest aktive fisk i havet.
Fødeindtag: Blobfisken er en opportunistisk spiser. Den bruger meget lidt energi og spiser simpelthen hvad der flyder forbi – primært krabber, søpindsvin, skaldyr, bløddyr og andre småorganismer. Den jager ikke aktivt, men lader maden komme til sig.
Bevægelse: Med næsten ingen muskulatur svømmer blobfisken ikke i traditionel forstand. Den driver langsomt over havbunden ved hjælp af sin gelatinøse krop. Tænk på det som en levende, langsom drivende sky over havbunden.
Reproduktion: Blobfisken er en overraskende omsorgsfuld forælder. Hunnen lægger tusindvis af æg direkte på havbunden, ofte i nærheden af andre blobfisk-reder (de kan danne "kolonier" af reder). Derefter sætter den sig bogstaveligt talt oven på æggene og ruger dem, indtil de klækkes.
Social adfærd: Blobfisk er generelt ensomme skabninger, men man har observeret grupper af dem sammen, især i ynglesæsonen. De ses sjældent i åbent vand og foretrækker at holde sig tæt på havbunden.
Selvom blobfisken lever i de dybe dele af havet, er den ikke immun over for menneskelig påvirkning.
Bundtrawling: Den største trussel mod blobfisken er bundtrawling – en fiskemetode hvor enorme net slæbes langs havbunden. Blobfisk fanges som bifangst i disse trawl, og da de ikke overlever rejsen til overfladen, er dette en alvorlig trussel.
Langsom reproduktion: Blobfiskens langsomme reproduktionsrate gør den sårbar over for overfiskeri. Det tager lang tid for bestande at genoprette sig.
Bevaringstatus: Blobfisken er endnu ikke formelt vurderet af IUCN (International Union for Conservation of Nature), primært fordi den er så svær at studere i sit naturlige habitat. Dog er der stigende bekymring blandt marine biologer.
Klimaforandringer: Ændringer i havtemperaturer og surhedsgrader kan potentielt påvirke blobfiskens habitat, selvom vi endnu ikke ved præcist hvordan.
Ugly Animal Preservation Society valgte blobfisken som deres mascot netop for at sætte fokus på, at også "grimme" dyr fortjener beskyttelse. Ikke alle truede arter er søde pandaer!
1926: Blobfisken beskrives videnskabeligt for første gang af den australske ichtyolog (fiskeforsker) Allan R. McCulloch. Den tilskrives slægten Psychrolutes.
2003: Under NORFANZ-ekspeditionen (en forskningsrejse mellem New Zealand og Australien) fanges et eksemplar af et forskningsfartøj. Denne fisk, som senere får tilnavnet "Mr. Blobby", bliver fotograferet og billedet spreder sig på internettet.
2010: Blobfisken begynder at gå viralt på internettet som memes og humoristiske billeder. Den bliver et symbol på internettets kærlighed til det underlige og absurde.
2013: Ugly Animal Preservation Society afholderen afstemning om verdens grimmeste dyr. Blobfisken vinder suverænt med 795 stemmer og bliver organisationens officielle mascot. Kampagnen ledes af komikeren og biologen Simon Watt.
2013-i dag: Blobfisken er blevet et globalt kulturelt ikon. Den optræder i merchandise, emojis, spil, bøger og utallige internet-memes. "Mr. Blobby" eksemplaret er i dag udstillet på Australian Museum i Sydney.